Tag med på studierejse til Palæstina med DHIP og lær om landets historie, samfund, politik og kultur. Mød lokale kunstnere, organisationer, journalister og aktivister og civilsamfundsaktører, som vil dele ud af deres oplevelser, viden og perspektiver i forhold til Palæstinas fortid, nutid og fremtid.

Vi vil bl.a. besøger byer som Ramallah, Hebron, Jerusalem, Betlehem, Nazareth, Haifa, Kufr Romaan, Lifta, Bil’in og Massafer Yatta mm. Lær om Nakba’en, menneskerettigheder, separationsbarrieren, bosættelser, kunst og kultur som værktøj for forandring, palæstinenserne i 48-områderne og ungdommens visioner for fremtiden.

Vores rejser er socialt bæredygtige, da de støtter lokale palæstinensiske civilsamfundsorganisationer og DHIP’s arbejde med at fremme børns muligheder for kreative udtryk og modstandsdygtighed.